Her i onsdags var jeg til koncert med det fantastiske band Tegan and Sarah. Jeg har “kendt” til dem i lidt over 1 år, og synes simpelthen de er geniale. Første gang jeg lyttede til dem var egentlig af en latterlig grund – de var canadiske. Eftersom jeg er halv canadier, vil jeg jo gerne stolt vise ting frem fra det – men Celine Dion er ikke lige noget der rykker hos mine venner.
De er et canadisk tvillinge par, der begge er lesbiske sjovt nok. Derfor er meget af deres fanskare også lesbiske. De andre koncerter jeg har gået til med dem, har det næsten kun været kvinder, men her i onsdags var der heldigvis også dukket en masse fyre op. De er også kendt for at joke meget under deres koncerter, og det gjorde de i hvert fald også i onsdags. En anden ting jeg elsker ved dem, er at de er så små, ligesom mig. Små canadiere styrer!:-)
Jeg så dem også sidste år i London med to veninder. Den koncert var rigtig god, men den her i Vega slog den sååå meget. Det var som om de følte sig lidt mere tilpas, og at de hyggede sig rigtig meget. De kaldte os deres bedste publikum, og det er jo altid fedt. Koncerten var simpelthen så hyggelig. De jokede, de sang, de spillede.
Den startede dog ekstremt mærkeligt med nogle kedelige tøser fra NYC, der troede de kunne rappe. Men de man grinte mere af dem end man tog dem seriøse. Men sjove var de.
Fordi at vi var sådan et godt publikum, optog de Backstage Biligual. Det går ud på at de tager nogen op fra publikum, så de kan lære noget lokalt slang.
En gammel optagelse af dem, men en super fantastisk.
Ha ha ha ha
Super fedt. De her canadiere har helt sikkert fat i den lange ende. For min skyld måtte der gerne være mere gang i musikken. Men who cares, når personligheden er så fed…